VIDENSBANK · KVALITETSSIKRING
Kvalitetssikring og granskning –
Kvalitetssikring er de aktiviteter, der skal forebygge fejl og fastholde den aftalte kvalitet gennem projektering og udførelse. Granskning er én af disse aktiviteter: en systematisk gennemgang af et projekt for at finde uklare forudsætninger, fejl, risici og uhensigtsmæssige løsninger, før de bliver til problemer på byggepladsen. En kontrol på byggepladsen undersøger derimod, om det udførte arbejde svarer til kravene. Begge dele har størst værdi, når observationer fører til handling, efterkontrol og dokumenteret afslutning.
Af Forfatternavn12. oktober 20269 min. læsning
KSGranskningBR18AB 18 / ABR 18
For hvem?
Bygherrer, bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører, projekterings- og byggeledere, entreprenører samt studerende. Artiklen omhandler danske byggeprojekter. Konkrete krav afhænger af projektet, lovgivningen og de indgåede aftaler.
Kvalitetssikring, granskning og tilsyn er ikke det samme
Begreberne bliver ofte blandet sammen. Det skaber problemer, når nogen tror, at et granskningsmøde erstatter den udførendes kontrol – eller at bygherrens tilsyn fritager entreprenøren for at sikre sit eget arbejde.
Kvalitetssikring (KS) er den samlede, planlagte indsats for at forebygge mangler og fastholde krav til kvalitet. Det kan omfatte kravstyring, projekteringskontrol, granskning, prøver, kontrol under udførelse, registrering af afvigelser og dokumentation.
Projektgranskning er en sammenhængende og systematisk vurdering af projektmaterialets evne til at opfylde kravene. Den undersøger blandt andet bygbarhed, koordinering, sammenhæng mellem tegninger og beskrivelser samt grænseflader mellem fag. Granskning kan være intern, tværfaglig eller særskilt aftalt som ekstern granskning.[5] [6]
Egenkontrol er kontrol af egne ydelser. Uafhængig kontrol og tredjepartskontrol er derimod særlige kontroltyper, hvis betydning og krav skal vurderes i den konkrete sammenhæng; de har blandt andet præcise definitioner i BR18’s regler om bærende konstruktioner og brandforhold. Man bør derfor ikke omtale en kollegas uformelle gennemlæsning som en myndighedsmæssig uafhængig kontrol.[3]
Fagtilsyn er bygherrens aftalte kontrol og vurdering af udvalgte dele af udførelsen. Projektgennemgang er en organiseret udveksling mellem projekterende og udførende før og under udførelsen. Ingen af delene er en erstatning for den enkelte parts egne forpligtelser.[7] [8]
Fællesnævneren er enkel: En underskrift på en kontrolliste er ikke i sig selv dokumentation for, at det rigtige er undersøgt.
Fig. 1 – Billedtekst: forskellen på egenkontrol, granskning, fagtilsyn og uafhængig kontrol. Foto/illustration: Navn.
Hvor kommer kravene fra?
Byggesager har flere lag af krav. De bør stå adskilt i projektets kontrolgrundlag, fordi et myndighedskrav, et aftalekrav og en faglig anbefaling ikke har samme status.
BR18: specifikke krav til blandt andet brand og bærende konstruktioner
Bygningsreglementet angiver tekniske krav til byggeriet. Kapitel 30 fastsætter særlige regler for kontrol af dokumentation for og udførelse af bærende konstruktioner og brandforhold. Efter § 523 skal relevante kontroller planlægges, fundne afvigelser behandles og kontrolplanerne ajourføres. Kontrolplanerne skal blandt andet beskrive kontroltype, -niveau, omfang, dokumentationskrav og ansvarlige personer. Bestemmelsen om kontrolrapporter rummer en særlig mulighed for at undlade rapporter for egenkontrol i nærmere angivne tilfælde; der er altså ikke ét ens rapportkrav for alle kontroller.[3]
Hvilke kontroltyper og -niveauer der kræves, afhænger blandt andet af byggearbejdets karakter, brand- og konstruktionsklasse samt de relevante bestemmelser og bilag. Almindelige fotografiske KS-registreringer erstatter ikke de foreskrevne kontroller, erklæringer eller kompetencekrav, når disse er relevante.[3]
AB 18 og ABR 18: aftalegrundlaget mellem parterne
AB 18 og ABR 18 er almindelige aftalebetingelser – ikke regler, som automatisk gælder i enhver byggesag. De skal være vedtaget som en del af de relevante aftaler, og konkrete fravigelser og ydelsesbeskrivelser skal læses med.[1] [2]
Når ABR 18 er aftalt, skal rådgiveren kvalitetssikre sine ydelser (§ 9). Ved faseopdelt rådgivning skal rådgiveren foretage granskning før afslutningen af hver fase og fremsende granskningsresultatet med fasefærdigmeldingen (§ 11). Rådgiverens projektering skal endvidere granskes med opmærksomhed på grænseflader (§ 14).[2]
Når AB 18 er aftalt, indeholder betingelserne bestemmelser om entreprenørens kvalitetssikring, entreprenørprojektering og bygherrens mulighed for at præcisere kontrol- og dokumentationskrav i udbudsmaterialet (§§ 12, 17 og 21). Bygherrens tilsyn fritager ikke entreprenøren for egen kontrol. Omfang, prøvekrav og afleveringsform bør derfor ikke overlades til en løs forventning om, at «nogen tager billeder».[1] [7]
Faglige metoder: vejledninger hjælper med at omsætte krav
Værdibygs vejledning Projektgranskning (2022) beskriver en gentaget granskningsproces gennem faserne og tilbyder spørgsmål, som kan tilpasses det konkrete projekt. SBi-anvisning 246 (2014) fokuserer på planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern, tværfaglig granskning. Begge er nyttige metodekilder, men skal læses i lyset af projektets aktuelle krav og aftaler.[5] [6]
Granskning skal ske, mens der stadig kan træffes beslutninger
En granskning umiddelbart før udsendelse af et projekt kan afsløre fejl. Men hvis der ikke er tid til at ændre materialet, er værdien begrænset. Planlæg derfor både granskning, behandling af fund og ny kontrol før den beslutning, der låser løsningen.
I program- og forslagsfasen kan spørgsmålene være: Er funktionskrav tydelige? Er der tilstrækkelige forundersøgelser? Er løsningen realistisk inden for tid og økonomi? Senere i projekteringen bør der spørges mere detaljeret til konstruktioner, installationer, montage, brand, fugt, tolerancer og ansvarsgrænser. Under udførelsen bør nye materialevalg og projektændringer vurderes mod de samme forudsætninger.[5]
En BIM-kollision mellem to installationer kan være et vigtigt fund, men en kollisionsfri model er ikke automatisk et gransket projekt. Krav til funktion, adgang for vedligeholdelse, brandsikring, udførelsesrækkefølge og dokumentation kan fortsat være uafklarede.
“En kollisionsfri model er ikke automatisk et gransket projekt.”
Fra artiklen · Granskning skal ske, mens der stadig kan træffes beslutninger
Fig. 2 – Billedtekst til det brede billede. Foto: Navn.
Fra krav til en kontrol, der kan gennemføres
Kontrolpunkter bør formuleres, så en fagperson kan afgøre, hvad der kontrolleres, mod hvilket grundlag og hvordan resultatet dokumenteres. Ordene «kontrolleres iht. gældende regler» er sjældent tilstrækkelige som praktisk instruktion.
Et anvendeligt kontrolpunkt bør indeholde:
- Identifikation: Kontrol-ID, bygningsdel, placering og relevant tegning eller BIM-objekt.
- Kravgrundlag: Konkret regel, aftalt projektkrav, detailtegning, produktanvisning eller godkendt ændring med versionsnummer.
- Metode og tidspunkt: Visuel kontrol, måling, prøve eller dokumentkontrol – og hvornår den skal udføres, især før en bygningsdel lukkes.
- Ansvar og kompetence: Hvem udfører kontrollen, hvem behandler en afvigelse, og om der kræves særskilt uafhængig kontrol.
- Evidens og resultat: Registrering af faktiske observationer, eventuelle foto, måleresultater, bilag og tydelig status.
- Opfølgning: Frist, korrigerende handling og dokumentation for, at problemet er løst.
Omfanget af kontrol bør tilpasses risici og konsekvenser, men der må ikke skæres i kontroller, som følger af myndighedskrav eller bindende aftaler. Vælg især tydelige kontroltidspunkter for skjulte arbejder, kritiske samlinger, grænseflader og forhold, der er vanskelige at udbedre senere.
Hvem har ansvaret?
Der findes ikke én ansvarsmatrix, som passer til alle entreprisestrukturer. Følgende eksempler viser typiske bidrag og skal altid holdes op mod de konkrete aftaler, projekteringsorganisationen og lovpligtige kontrolfunktioner.
- Bygherre: Fastlægger mål og dokumentationsforventninger samt aftaler ydelser, beslutningspunkter og tilsyn.
- Projekterende rådgiver: Kontrollerer og gransker egne leverancer, beskriver krav og håndterer projekteringsafvigelser.
- Projekteringsleder: Koordinerer grænseflader og tværfaglig opfølgning i det omfang, rollen er aftalt.
- Entreprenør og underentreprenør: Kvalitetssikrer egne ydelser, registrerer relevante kontroller og melder uklarheder og afvigelser.
- Fagtilsyn / kontrollant: Udfører de aftalte eller foreskrevne kontroller og dokumenterer observationer inden for sit mandat.
Den, der opdager et problem, er ikke nødvendigvis den, der må ændre projektet. Netop derfor skal der stå en ansvarlig på både beslutningen og verifikationen af løsningen. Ved bærende konstruktioner og brand kan der desuden gælde særskilte kompetence- og kontrolkrav.[2] [3]
Fig. 3 – Billedtekst: vådrumsmembran i bruseområdet, før fliserne dækker arbejdet. Foto: Navn.
Praktisk eksempel: vådrumsmembran, før fliserne dækker arbejdet
Eksempel
Eksemplet er tænkt og illustrerer en arbejdsgang – ikke en udtømmende kontrolvejledning til et bestemt vådrumssystem.
Et badeværelse er under opførelse. Der skal udføres vandtætning i bruseområdet, hvorefter overfladen dækkes med fliser. BR18 § 339 opstiller blandt andet krav om vandtætte samlinger og tilslutninger samt krav til de vandbelastede dele af vådrummet. Reglementet fastsætter derimod ikke et universelt antal KS-fotos, der skal tages af enhver membran.[4]
Før arbejdet: gransk detaljen
Ved projektgranskningen bliver det opdaget, at samlingen ved et hjørne og en rørgennemføring ikke er entydigt beskrevet. Den projekterende afklarer detaljen med de relevante fag og dokumenterer det valgte system, de nødvendige forudsætninger og den gældende projektversion. Først derefter bruges materialet som entydigt udførelsesgrundlag.
Under arbejdet: kontrollér, mens løsningen er synlig
Den udførende følger projektets og systemleverandørens gældende anvisninger. Før området dækkes, kontrolleres de aftalte punkter: blandt andet underlag, overgange, gennemføringer og udførelsen af de kritiske detaljer. Som dokumentation kan der tages oversigts- og detaljefotos med entydig placering, tidspunkt, registrant og henvisning til relevant krav og produkt. Billederne bør ledsages af en faktisk kontrolvurdering; de beviser ikke i sig selv, at alle egenskaber eller skjulte lag opfylder kravene.
Hvis noget afviger: stands op og verificér rettelsen
Antag, at et kontrolfoto viser en tvivlsom overgang ved en gennemføring. Punktet registreres som en afvigelse med reference til den konkrete detalje. Den ansvarlige beslutter, om arbejdet må fortsætte, eller om det berørte område skal afvente afklaring. Den udførende retter forholdet efter en godkendt løsning, og rettelsen kontrolleres og dokumenteres, før arbejdet lukkes, når kontroltidspunktet forudsætter det.
Et «før»-foto og et «efter»-foto kan være god støtte. Men det er først koblingen mellem krav, observation, beslutning og efterkontrol, som gør dokumentationen anvendelig.
En afvigelse er først afsluttet, når løsningen er verificeret
Det svage punkt i mange kontrolprocesser er ikke registreringen, men lukningen. En kommentar som «udbedret» giver sjældent tilstrækkelig sikkerhed for, hvad der blev udbedret, på hvilket grundlag og af hvem.
fund→konsekvens→ansvarlig→beslutning→handling→efterkontrol→lukning
En praktisk afvigelseslog kan beskrive kæden fund → konsekvens → ansvarlig → beslutning → handling → efterkontrol → lukning. Gem henvisningen til det oprindelige fund, også hvis en observation viser sig ikke at være en fejl. Begrund i så fald afgørelsen og knyt den til gældende materiale. Hvis et fund kræver projekteringsændring, skal relevante tegninger, beskrivelser og kontrolpunkter opdateres, så byggepladsen ikke arbejder efter et forældet grundlag.
“Sporbarhed er dog ikke det samme som faglig korrekthed.”
Fra artiklen · En afvigelse er først afsluttet, når løsningen er verificeret
Et digitalt system kan understøtte sporbarhed med entydige ID’er, versionshistorik og tidsstempler. Sporbarhed er dog ikke det samme som faglig korrekthed: registreringens indhold og kontrolpersonens kompetence er fortsat afgørende.
Syv faldgruber, der er værd at undgå
01
Flueben uden kriteriumDer er afkrydset, men ikke angivet, hvad der faktisk blev efterprøvet.
02
Granskning uden opfølgningFund er refereret fra et møde, men har hverken ejer eller frist.
03
Gammelt projektgrundlagEt foto henviser til en tegning eller et produkt, som siden er ændret.
04
For sen kontrolEt kritisk lag er blevet dækket, før nogen har haft mulighed for at kontrollere det.
05
Uklar kontrolrolleEgenkontrol, fagtilsyn og lovpligtig uafhængig kontrol behandles som samme ydelse.
06
Fotomappe uden kontekstBilleder kan ikke knyttes sikkert til sted, bygningsdel, tidspunkt og kontrolpunkt.
07
Lukning uden evidensEn fejl markeres afsluttet uden dokumentation for den relevante rettelse og efterkontrol.
Tjekliste før næste fase eller før en bygningsdel lukkes
- Er krav og seneste godkendte projektgrundlag identificeret?
- Er relevante granskninger og kontroller gennemført af rette personer?
- Er kritiske grænseflader, skjulte arbejder og ændringer undersøgt?
- Er alle væsentlige afvigelser behandlet og knyttet til en ansvarlig?
- Er lukning dokumenteret, og er uafklarede forhold synlige for beslutningstageren?
- Er kontrolrapporter, fotodokumentation og relevante erklæringer samlet i den aftalte struktur?
“
En underskrift på en kontrolliste er ikke i sig selv dokumentation for, at det rigtige er undersøgt.
Fællesnævneren er enkel
SPØRGSMÅL
Ofte stillede spørgsmål
Er kvalitetssikring lovpligtig på alle byggeprojekter?
Byggeriet skal overholde relevante lovkrav, men der findes ikke én fælles, identisk KS-procedure for alle projekter. Nogle områder har detaljerede kontrol- og dokumentationskrav, eksempelvis BR18 kapitel 30. Andre kontrolopgaver følger de indgåede aftaler og faglige forpligtelser.[3]
Skal projektgranskning udføres af en ekstern part?
Ikke generelt. Granskning af egne ydelser indgår eksempelvis i ABR 18’s aftalesystem, når betingelserne er vedtaget. Ekstern granskning er en særskilt metode eller ydelse, der kan aftales efter behov. Den må ikke forveksles med BR18’s konkret regulerede uafhængige kontrol eller tredjepartskontrol.[2] [6]
Er et fotografi nok som KS-dokumentation?
Ikke nødvendigvis. Et fotografi dokumenterer et udsnit på et bestemt tidspunkt. Om det er tilstrækkeligt, afhænger af kontrolpunktet, kravgrundlaget og eventuelle krav om måling, prøvning, erklæring eller særlige kontrolrapporter.
AFSLUTNING
Byggeri. Evidens. Ansvar.
God kvalitetssikring starter ikke med en app og slutter ikke med en underskrift. Den starter med tydelige krav og realistisk planlægning, fortsætter gennem faglig granskning og kontrol og afsluttes først, når konstaterede forhold er behandlet og dokumenteret. Byggeri er den konkrete løsning, evidens er grundlaget for at vurdere den, og ansvar er den tydelige fordeling af handlinger og beslutninger.
BEA’s ambition er at gøre denne sammenhæng mere overskuelig på tværs af projekt, BIM, dokumenter og byggeplads. Digitale værktøjer kan skabe overblik og sammenhæng; de erstatter ikke den faglige vurdering eller de ansvarlige parters forpligtelser.
KILDER
Kilder og faglig afgrænsning
- AB 18 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, navnlig §§ 2, 12, 17 og 21. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9632
- ABR 18 – Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed, navnlig §§ 1–2, 9, 11 og 14. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9021
- BR18, kapitel 30 – Kontrol af dokumentation for og udførelse af bærende konstruktioner og brandforhold (§§ 523–528). https://www.bygningsreglementet.dk/Ovrige-bestemmelser/30/Krav/523_528
- BR18, kapitel 14 – Fugt og vådrum, især § 339. https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/14/krav/?Layout=ShowAll
- Værdibyg (2022): Projektgranskning – vejledning og supplerende granskningsspørgsmål. https://vaerdibyg.dk/publikation/projektgranskning/
- BUILD/SBi (2014): SBi-anvisning 246: Granskning af byggeprojekter. Metodegrundlag for ekstern, tværfaglig granskning. https://www.anvisninger.dk/sbi/246
- Bygherreforeningen: Øget fokus på kvalitetssikring og dokumentation – faglig gennemgang af AB 18-systemet. https://bygherreforeningen.dk/ab18/raad-og-vejledning-til-ab-18/oeget-fokus-paa-kvalitetssikring-og-dokumentation/
- Værdibyg (2018): Projektgennemgang – særskilt vejledning om overgang mellem projektering og udførelse. https://vaerdibyg.dk/publikation/projektgennemgang/
Kilder kontrolleret: 12. oktober 2026. Artiklen er generel faglig formidling, ikke en konkret projekteringsanvisning, myndighedsafgørelse eller juridisk vurdering. Kontroller altid gældende versioner, projektets klassifikation og det konkrete aftalegrundlag ved anvendelse.
OM FORFATTEREN
Forfatternavn
Titel og virksomhed. Skriv 2–3 sætninger om forfatterens baggrund og faglighed.
Se flere artikler
LÆS VIDERE
Relaterede artikler
Vil du prøve BEA, når beta åbner?
Beta forventes primo 2027.